Dengang jeg gik i indskoling forbød min mor mig at tage flotte ting med i skole – hun var simpelthen overbevist om, at jeg ville ødelægge dem. Nu jeg tænker over det, havde hun nok ret. Jeg sneg engang min tamagochi med i skole, men alle ville spille på den og pludselig kom to drenge op at slås om den, og på gulvet røg den. Vi var en temmelig vild klasse, og lærerne havde deres problemer med os, selvom vi heldigvis havde det rigtig godt indbyrdes. Da vi gik i 5. Klasse fik vores klasse en masse iPad Pro og iPad mini 4. Hver uge var der så en, der måtte vælge et cover til ipad mini 4 eller et cover til iPad Pro fra kassen midt i klasse. Da det blev min tur valgte jeg et grønt cover til iPad Pro og et blåt cover til iPad mini 4.
Englebørn
Øvelsen med, at vi hver især skiftedes til at vælge et cover til iPad Pro og et cover til iPad mini 4, havde været rigtig god for os som klasse. Vi blev meget mere påpasselige med hvordan vi behandlede vores ting, for gik noget i stykker, fik vi ikke lov til at vælge et iPad Mini 4 cover. Da min far fik en iPhone 6s forsøgte min mor at lave samme øvelse hjemme ved os. Hun købte en masse forskellige iPhone 6s cover som hun puttede i en kasse. Hver gang en af os havde gjort noget særlig godt fik vi lov til at vælge et iPhone 6s cover fra kassen. Mit yndlings vat et iPhone 6s cover apple, mens min søster elskede det røde iPhone 6s læder cover. Min far var ikke altid lige begejstret for arrangementet, han ville bare gerne have det samme etui til iPhone 6s på hver dag.